W_Vitamin-D_Woman_Sunbathing_1140x600.jpg

Dette bør du vide om vitamin D

Som næringsstof er D-vitamin i en klasse for sig selv. D-vitamin er faktisk et hormon din krop producerer, når huden udsættes for ultraviolette stråler (UVB) fra solen. D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Dette betyder at den D-vitamin, du får gennem kosten eller som din krop selv producerer, kan opbevares i en begrænset periode til senere brug.

Fordele ved D-vitamin

D-vitamin bidrager til kroppens optagelse af calcium fra fødevarer og kosttilskud, og bidrager til et normalt immunforsvar og normal muskelfunktion.

Hvor meget D-vitamin har du brug for?

I Danmark lyder de officielle anbefalinger således, at 10 mikrogram D-vitamin dagligt som kosttilskud anbefales til:

  • Børn 0 –2 år (D-dråber)
  • Gravide
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
  • Personer som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

20 mikrogram D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales som kosttilskud til:

  • Personer over 70 år
  • Plejehjemsbeboere
  • Personer med øget risiko for knogleskørhed uanset alder

Hvordan får du nok D-Vitamin

Du kan tilføje din krop D-vitamin ved at opholde dig i solen, spise fed fisk eller fra et kosttilskud. Sollys udløser D-vitaminproduktionen i huden. Derefter omdannes dette i lever og nyre til den mest aktive form for D-vitamin.

Der er flere faktorer, der påvirker kroppens D-vitamin status. Du kan være påvirket, hvis:

  1. Du dækker dig til, når du opholder dig i solen eller bruger Sun Protection Factor (SPF) 8 eller højere. SPF blokerer de effektive UVB stråler, som din krop har brug for at producere D-vitamin.
  2. Du har mørk eller lys hud. Mørkere hud indeholder melanin - et stof der begrænser produktionen af D-vitamin i huden, når den kommer i kontakt med sollys.
  3. Du bor i Norden. På vores breddegrader er solen nemlig ikke stærk nok til, at kroppen vil producere D-vitamin i tilstrækkelige mængder mellem oktober og april.
  4. Du er overvægtig. Kroppen lagrer D-vitamin i fedtvævet. Jo mere fedt, des mindre D-vitamin er tilgængeligt for resten af kroppen.
  5. Du er oppe i alderen. Efterhånden som du ældes, mindskes kroppens evne til at producere D-vitamin, når den udsættes for sollys. Ældre, der opholder sig meget indendørs eller dækker sig til i solen, kan derfor risikere mangel på vitaminet.

D-vitamin i mad og kosttilskud

Den vigtigste kilde til D-vitamin fra mad kommer fra fed fisk, såsom laks, makrel, helleflynder og sild samt lever og æg. For at dække dit daglige behov for D-vitamin gennem kosten, kan du for eksempel spise omkring 100 gram laks (10 mikrogram).

Kosttilskud er et alternativ til at sikre, at du får den anbefalede daglige dosis D-vitamin.

Alle omega-3 produkter fra Vesterålens Naturprodukter indeholder D-vitamin. Spiser du 3 kapsler Active Omega-3 pr. dag, indtager du 7,5 mikrogram D-vitamin, udover den del du får via maden.