Dette fedt bør vi spise mere af
Mange af os undgår fedt i kosten fordi vi tror det er usundt. Men der findes forskellige typer fedt – både usundt og sundt fedt – og vores krop har brug for de sunde fedtstoffer.
Vi hører stadig at fedt er en af kroppens værste fjender, men at fjerne alt fedt fra kosten er faktisk ikke godt. Det handler blot om at vælge de rigtige typer fedt.
Nogle fedtstoffer er grundlæggende for en sund og frisk krop. Disse fedtstoffer kaldes linolsyre og linolensyre og tilhører henholdsvis omega-6 - og omega-3-fedtsyregrupperne. Disse må vi indtage fra kosten, eftersom kroppen ikke selv kan producere nok af dem.
Det usunde fedt
Forskellen på det sunde og det usunde fedt er, hvordan det opfører sig i kroppen. Det fedt du vil undgå kaldes for mættet. Dette fedt kan øge kolesterolet i blodet. Disse findes i «hyggemad» såsom chokolade og kartoffelchips, i fede kødvarer såsom pølser, fede mejerivarer såsom sødmælk, cremefraiche, fede oste, smør m.m. Fedtet har en hård konsistens ved køleskabstemperatur.
I dag spiser vi mere mættet fedt end hvad myndighederne anbefaler, og vi spiser dobbelt så meget kød som fisk. Indholdet af mættet fedt bør begrænses til under 10 energiprocent.
En nem måde at justere fedtindtaget på, er ved at vælge magre mejeri-og kødprodukter og indtage mere fiske og madolier, som en god kilde til flerumættede fedtsyrer.
Transfedtsyre
Transfedtsyre, eller delvis hærdet fedt, kommer naturligt i små mængder at kød og mejeriprodukter fra drøvtyggere, men mest får vi det i industrielt producerede madvarer.
Transfedtsyre øger LDL-kolesterolet omtrent lige så meget som mættet fedt, og reducerer ovenikøbet “det gode” HDL-kolesterolet. Kosten bør ikke indeholde mere end 1 energiprocent transfedtsyre.
Det sunde fedt
Det sunde umættede fedt indeholder omega-3 fedtsyrer, som har flere vigtige fysiologiske funktioner. Du bør derfor sørge for, at en stor del af dit fedtindtag er i form af umættet fedt.
Enkeltumættet fedt får du for eksempel fra kylling, oliven og olivenolie. Flerumættet fedt får du når du spiser fed fisk såsom laks, ørred, makrel, sild, fiskepålæg og levertran.
Myndighederne anbefaler os at spise fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Til følsomme forbrugergrupper findes mere detaljerede anbefalinger, se Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Omega-3 for hjerte, hjerne og sy
Det er marine omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA der har en dokumenteret effekt på vores sundhed. Et dagligt indtag på 250 mg EPA/DHA bidrager til at bibeholde hjertets normalfunktion. 250 mg DHA dagligt bidrager til at bibeholde hjernens og øjets normalfunktion.
Kroppen omdanner imidlertid begrænsede mængder af vegetabilsk omega-3 (ALA) til EPA og DHA. Derfor er det vigtig at kroppen tilføres omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA gennem fisk og skaldyr.
Omega-6
Omega-6-fedtsyren linolsyre er en essentiel fedtsyre. Den er vigtig for huden, slimhinderne og celleoverfladerne, men også en vigtig forløber for signalstofferne i kroppen.
Omega-6-fedtsyrerne finder vi hovedsageligt i planter og dyr fra landbruget. Planteolier såsom soja-, majs- og solsikkeolie har et specielt højt indhold af omega-6.
Forholdet mellem Omega-3 og Omega-6
I dagens kost er det ikke en udfordring at få nok omega-6 fedtsyrer. Snarere tværtimod, fordi indholdet af omega-6 er øget i mange typer mad, såsom kød, æg og mælkeprodukter.
Det bør være en balance mellem omega-6 og omega-3 indtaget, fordi de konkurrerer om de samme receptorer for optagelse i kroppen. Eftersom vi i dag indtager meget omega-6, anbefales det at øge indtaget af omega-3.
Kilder: Fødevarestyrelsen,madforlivet.com/viden-og-forskning/sundt-fedt/ netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning