Madtendenser
Dette er madtendenserne i 2018!
Alger, pulver og rødder er noget af det vi kommer til at spise i 2018.

Dette er madtendenserne i 2018

Dette er madtendenserne i 2018!


Alger, pulver og rødder er noget af det vi kommer til at spise i 2018.


Madtendenser

Vi bliver stadig mere optaget af fødevarer og ønsker at have en sundere, mere spændende og bæredygtig kost. Vi afprøver i større grad nye ingredienser og køkkener fra forskellige verdensdele. Samtidig forventer vi at fødevareproduktionen skal være miljøvenlig og bæredygtig. Dette er nogle af de nye trends eksperterne spår vil ske på fødevarefronten i 2018.


Bevidsthed omkring mad

Bevidstheden omkring fødevarer fortsætter næste år. Mange er allerede optaget af at maden ikke bare skal være sund, men måske også økologisk, Fair Trade baseret og bæredygtig.


Derudover er vi blevet stadig mere interesseret i at vide, hvor vores mad er dyrket og produceret. Mange fødevareproducenter følger nu rutiner, hvor det er muligt at gennemføre sporbarhed. Dette er med til at sikre dokumentation for fødevareproduktionens ophav og kilde og ikke mindst for at følge om ønskede etiske retningslinjer overholdes.


En anden trend som spås til at vokse sig større i 2018 er «food waste» bevægelsen. Det handler om at reducere madspildet – både i produktionen og maden vi smider ud. Rester fra råvareproduktionen bliver brugt til nye produkter og vi bliver mere bevidste om at meget mad kan bruges, også efter holdbarhedsdatoen er udløbet.


Vi tilsætter pulver med vitaminer og antioxidanter

Ifølge den amerikanske fødevaregigant Wholefoods, er pulver en hot ny trend i 2018.


Pulver lavet af macaroden - en rodfrugt proppet med mineraler og vitaminer, som lidt ligner en radise. Matcha er et andet produkt vi kommer til at se mere til, er pulveriserede teblade fulde af antioxidanter. Vi kan også forvente at god gammeldags kakao, er nogle af de typer pulver, som spås at ville blive mere normale som tilsætning i smoothies, juice, supper og anden mad.


Vi bruger hele planten

De fleste af os smider selve stokken ud, når vi bruger broccoli i en ret. Men i 2018 er trenden at bruge alle dele af grøntsagerne når vi laver mad. Det vil sige at både stilken og roden skal med. Dette er en opgradering af «food waste» tendensen, hvor vi skærer ned på madspildet.


Der vil komme kogebøger, som viser os hvordan vi kan bruge hele planten i hverdagen, og kokkene vil blive mere kreative i brugen af «rod-til-stilk-tilberedning».


Roser er røde…

De seneste par år har en del trendy cocktailbarer serveret drinks med ingredienser som hyldeblomst og lavendel. Ifølge Wholefoods vil blomstertrenden i 2018 fortsætte. Hyldeblomst og lavendel kender vi nu til, men vi kommer også til at se hibiscus og roser brugt som aroma i mad og drikke.


Alger er supermad

Alger er en meget bæredygtig ingrediens, som er let at dyrke og uden belastninger for miljøet. Desuden er de rige på mineraler og vitaminer. I asiatiske lande som Kina, Korea og Japan har man spist masser af alger, både tørrede, kogte og friske.


I Norden har vi været mindre tilbøjelige til at spise alger, men nu ser det ud til at der kommer et skift. Vi bliver nemlig hele tiden mere åbne for nye typer fødevarer. Alger er desuden et naturprodukt og kan dyrkes lokalt.


Alternativ til sukker

Sukker kommer endnu mere under angreb i 2018, skriver Specialty Food Association’s Trendspotter Panel.


Forbrugerne vil i højere grad have sundere mad, også når det kommer til alternativer til sukker. Honning er en af vinderne i denne kategori. Men også sirup fra dadler, durra, jordskok og balsampære, vil vi være som alternativer til sukker.


Ref. PP-CLV-NOR-0269