Efterårsmad
God og sund efterårsmad
Om efteråret findes der masser af velsmagende mad, som varmer lidt ekstra. Desuden findes der et fantastisk udvalg af friske råvarer fyldt med gode næringsstoffer. Vi giver dig inspiration til dejlig efterårsmad!

God og sund efterårsmad

Dejlig og sund efterårsmad


I efteråret er det godt med smagfuld mad der varmer lidt ekstra. Desuden er der et fantastisk udvalg af ferske råvarer fulde af gode næringsstoffer. Vi giver dig inspiration til herlig efterårsmad!


Efterårsmad

Om efteråret er der ikke mangel på gode og ferske råvarer, fra lammekød til frugt, bær og grøntsager. Nu er tiden inde til at finde gryderne frem og hygge sig i køkkenet.

Efterårsmaden er desuden fuld af næringsstoffer som kroppen trænger til for at holde sig i gang.


Rodfrugter – vitaminer og naturlige fibre

Efteråret giver os en række rodfrugter, og mange af disse gør sig svært godt i en suppe. Hvad er bedre end en lun grøntsagssuppe med friskbagt brød på en kold dag! Suppe er ikke bare godt og mættende, men også et billigt måltid – samt en enkel måde at introducere flere grøntsager ind i kosten.

Koger du en dobbelt portion kan du fryse ned til senere.

Varmende grøntsagssuppe

2 fed hvidløg
2 spsk. revet frisk ingefær
1 stk. løg
1 stk. porre
1 stk. knoldselleri (sellerirod)
3 stk. gulerødder
½ stk. kålrod
2 l. grønsagsboullion
hakket frisk timian
smag til med salt og peber

Finthakket hvidløg, revet ingefær og løg i tern steges let i smør før de overføres til en gryde med varm grøntsagsboullion. Porreringe, selleri-, gulerødder- og kålroeterninger steges let i smør før de også overføres over i den varme bullion.

Kog til alt til det er mørt, ca. 10 minutter. Suppen smages til med salt og peber. Drys lidt finthakket frisk timian over ved servering. Hvis du ønsker, kan du tilsætte kød- eller kyllingestykker eller pølser i skiver. Grove boller er gode hertil.


Blommer – et sikkert efterårstegn

Om efteråret kommer der endelig de saftige blommer. Mange synes blommer er bedst at spise som de er, men du kan også bruge dem til syltning, i tærter og bagværk som denne blommekage vi giver dig opskriften på.

Blommer har lavt fedtindhold og højt kostfiberindhold. Opbevar blommene i køleskab ved 2–4 ºC.


Blommekage

175 g. smør
2 dl. rørsukker
10 stk. blommer
1 tsk. vaniljesukker
3 stk. æg
1 dl. hvedemel
1 dl. fintmalede mandler

Sæt ovnen på 180°C. Brug en kage- eller tærteform. Smør formen med lidt smør før du lægger bagepapir i (Så det klæber det bedre til formen).

Smelt 2 spiseskefulde smør og hæld i formen på bagepapiret. Drys 3 spiseskefulde af det brune sukker over smøret. Del blommerne i to og fjern stenene. Læg blommerne i formen med skindsiden ned. Hæld resten af smøret, resten af det brune sukker og vaniljesukker i en køkkenmaskine. Kør i nogle sekunder.

Tilsæt et æg af gangen og rør godt mellem hver gang. Tilsæt mel og fint malede mandler og kør igen. Dejen hældes derefter over blommerne. Bag kagen midt i ovnen i ca. 50 minutter. Afkøl. Kagen smager dejligt med lidt vaniljecreme eller is til.


Fisk og omega 3 året rundt

Fisk og skaldyr har et højt indhold af mange næringsstoffer, og er en god kilde til både proteiner, polyumættede omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, B12-vitamin, selen og jod.

Fed fisk såsom laks indeholder allermest omega-3 fedtsyre, og heldigvis passer laks året rundt. Laks kan kombineres med spændende smage, som i denne opskrift med en asiatisk twist som varmer godt på en efterårsdag!


Laksegryde på asiatisk vis

500 g. laksefilet, uden skind og ben
2 tsk. currypaste, rød
2 tsk. olie
1 stk. citrongræs
1 stk. aubergine
3 stk. limeblad
3 dl. kokosmælk
4 dl. fiskeboullion
2 tsk. fiskesovs
200 gr. pak choy (evt. kinakål)
100 gr. grønne bønner
salt

Skær laksen i tern. Sauter currypaste og olie i en gryde. Bank citrongræs og skær auberginen i bider.

Put citrongræs, aubergine og limeblade i gryden sammen med kokosmælk, fiskeboullion og fiskesovs. Kog op, skru ned for varmen og lad den koge i 10 minutter. Skær pak choy (kan erstattes med kinakål) i bidder, del de grønne bønner og bland alt i gryden. Kog i ca. 5 minutter og smag til med salt. Tilføj lakseterningerne i gryden og lad den trække i 2-3 minutter.

Server gryden med kogte ris.



Ref. PP-PWP-NOR-0008