Vand
Sådan drikker du dig sund
Hvis du ønsker at tage vare på dit helbred, er det ikke kun mad og motion der betyder noget – også det du drikker i løbet af dagen, påvirker dit helbred! Tænk derfor på energiindholdet, næringsstoffer og sundhedsmæssige virkninger, når du vælger at slukke tørsten.

Sådan drikker du dig sund

Sådan drikker du dig sund


Hvis du ønsker at tage vare på dit helbred, er det ikke kun mad og motion der betyder noget – også det du drikker i løbet af dagen, påvirker dit helbred! Tænk derfor på energiindholdet, næringsstoffer og sundhedsmæssige virkninger, når du vælger at slukke tørsten.


Vand

Tilstrækkeligt med væske er nødvendigt for at vedligeholde normale kropsfunktioner. Hvor meget væske du behøver, afhænger blandt andet på, hvor meget man vejer, hvor varmt det er og hvor meget man rør sig.


Tidligere lød anbefalingen på 1,5-2 liter væske pr. døgn for at kunne erstatte det normale væsketab. Dette har man nu opgivet. Nu lyder anbefalingen på at du helt enkelt skal drikke, når du er tørstig. Din krop kan nemlig selv signalere, hvor meget væske den har behov for – altså gennem tørsten.


Vand slukker tørsten bedst!

Vand er bedst til at slukke tørsten og bør udgøre en stor del af dit daglige væskeindtag. Vand dækker nemlig kroppens behov, uden at tilføje unødvendige kalorier eller syrer, der skader tænderne. Dette gælder vand både fra hanen og på flaske.


Undgå drikkevarer med højt sukkerindhold og sure drikke.

Sure drikke (med lavt pH-værdi) som f.eks. juice, sodavand og saft bør begrænses udenfor måltiderne. Dette gælder både drikke med tilsat sukker og drikke, som er sødet på kunstig vis. Sure drikke er nemlig skadelige for dine tænder og kan skade emaljen.


Juice og frugt

Frugtjuice indeholder de fleste næringsstoffer, som findes i frugten, de er lavet på. Et glas juice kan derfor være både sundt og godt, men et højt indtag af juice bør undgås. Dette skyldes at juice har et højt energiindehold og indeholder meget syre.


Selv om mange tænker at juice er meget sund og nyttig, indeholder den ofte lige så mange kalorier som sukkersødede læskedrikke. Desuden indeholder juice færre kostfibre end hvad selve frugten gør, så den giver heller ikke den sammen mæthedsfornemmelse.


Mælk

Mælk forsyner kroppen med energi, men også med mindre mængder af calcium, jod, riboflavin (B2 Vitamin) og protein. Skummetmælk og letmælk kan derfor med fordel indgå som en drikkevare i en varieret kost for at sikre tilstrækkelig indtagelse af calcium og jod.


På trods af dette er mælkeforbruget i Danmark faldet gennem tiden. Hvis du ikke drikker mælk, skal du måske overveje at få nok calcium gennem andre kilder, såsom andre mejeriprodukter eller et kosttilskud.


Kaffe og te

Kaffe og te indeholder lidt eller ingen energi og er heller ikke heller specielt surt eller skadeligt for tænderne (pH-værdi på omkring 5). Du skal dog stadig ikke drikke uanede mængder af disse drikke. Nogle af ingredienserne i kaffe og te, blandt andet koffein, kan nemlig give dig andre former for ubehag, såsom halsbrand og ondt i maven. Kaffe, der ikke filtreres (kogekaffe, espresso og stempelkandekaffe) kan desuden have en negativ effekt på dit kolesteroltal.


Drik derfor kaffe og te med måde, ikke i overdrevne mængder og ikke med sukker. Hvis du gerne vil have noget hvidt i kaffen, vælg da let- eller skummetmælk, frem for fløde.


Ref. PP-FRI-DNK-0080