Sukker
Sukker kommer i mange former
I påsken er der mange af os, som hygger os lidt ekstra med chokolade og lækkerier. I den forbindelse indtager vi derfor en stor del sukker. Men vidste du at, sukker ikke bare er et enkelt stof? Faktisk kommer sukker i mange former, som påvirker kroppen på forskellige måder.

Sukker kommer i mange former

Sukker kommer i mange former


I påsken er der mange af os, der hygger os lidt ekstra med chokolade og lækkerier. I den forbindelse indtager vi derfor en stor del sukker. Men vidste du, at sukker ikke bare er et enkelt stof? Faktisk kommer sukker i mange former, som påvirker kroppen på forskellige måder.


Sukker

Søde byggesten

Sukkerarter er betragtet som "enkle" eller "komplekse" i forhold til hvordan molekylerne er sammensat. Enkle sukkerarter består af et enkelt sukkermolekyle som er bygget op af forskellige strukturer af kulstof, hydrogen og oksygenatomer, der er bundet sammen. Disse enkle sukkerarter, også kendt som monosaccharider, er de mest basale enheder af kulhydrater.


Glukose og fruktose er to simple sukkerarter. De findes i naturen. Når din krop fordøjer kulhydrater fra mad, producerer den glukose. Dette er en vigtig energikilde for musklerne, og er det eneste sukker, der fungerer som brændstof til hjernen.


Fruktose – eller frugtsukker – findes i madvarer såsom frugt, rodfrugter og honning. Faktisk bliver størstedelen af dette frugtsukker, omdannet til glukose i kroppen.


Sukker som brændstof

Selvom glukose og fruktose består af de samme elementer, gør forskellige strukturer at kroppen behandler dem forskelligt. For eksempel absorberes glukose hurtigt i blodet, hvor hormoner, såsom insulin, hjælper med at distribuere det via hele kroppen. Ved at regulere glukoseindholdet i blodet, sikrer insulin at kroppen og hjernen har en jævn tilførsel af energi.


Fruktose, derimod, omdannes i en anden del af kroppen. Når du spiser mad der indeholder fruktose, er det leveren som håndterer størstedelen af fruktosen. I modsætning til glukose behøver kroppen ikke insulin for at omdanne fruktose til energi.


Dobbelt mængde sukker betyder ikke dobbelt sødme

For de fleste af os er sukker det almindelige sukker, vi bruger når vi bager – også kaldet sukrose. Dette er kategoriseret som et ”dobbeltsukker” eller disaccharid, som opstår når to simple sukkerarter er bundet sammen kemisk. Sukrose består af lige meget glukose og fruktose.


Sødmen afhænger dog af forholdet mellem simple sukkerarter. Selvom sukrose er en kemisk kombination af glukose og fruktose, er det ikke dette sukker, vi mener, smager sødest.


Af glukose, fruktose og sukrose opfatter vi fruktose som den sødeste, derefter sukrose og til sidst glukose.


Fra byggesten til skyskrabere

Hvis simple sukkerarter er byggesten, så er langkædede sukkerarter skyskraberne. Langkædede sukkerarter – eller polysaccharider – dannes, når mere end to simple sukkerarter sættes sammen. Mange polysaccharider tager form som stivelse i fødevarer, men der findes også polysaccharider uden stivelse (for eksempel cellulose). Almindelig stivelse som vi finder i fødevarer som ris, kartofler og bananer, kan indeholde alt fra 1000 til 100.000 glukoseenheder.


For at kroppen skal fordøje disse komplekse polysaccharider, skal den nedbryde den lange kæde af kemiske bindinger.


Stivelse, for eksempel, nedbrydes til de mange glukosekomponenter, når din krop fordøjer maden. Kroppen lagrer denne glukose i celler som glykogen. Dette fungerer som energilager for kroppen som den tager af når energien er lav.


Selv om forskerne stadig diskuterer, hvad der er et sundt sukkerindtag, antages det, at den hastighed din krop bruger på at nedbryde og absorbere stivelse, er med til at påvirke din kropsvægt og risikoen for stofskiftesygdomme, såsom diabetes.


Som udgangspunkt er frugtsukkeret i frugt, sundere end almindeligt sukker. Men der er stor forskel – frugt indeholder også en række vitaminer, mineraler og fibre, som din krop kan drage fordel af. Fibrene i frugten hjælper også på mæthedsfølelsen, og gør at fordøjelsen bruger længere tid på at optage glukosen i blodet, og dermed får du ikke lige så hurtigt blodsukkerstigning. Så selvom det skal indeholde lige så meget sukker, så er et æble altså et sundere valg end slik!


Kilde: getscience.com, Store norske leksikon, KK.no


Ref. PP-FRI-NOR-0388