Sunde trends du bør prøve!
Sunde trends du bør prøve!
Der dukker hele tiden nye trends op indenfor kost og sundhed. Det er ikke alle, der holder lige længe, men her er nogle der står distancen.

Sunde trends du bør prøve

Sunde trends du bør prøve!


Der dukker hele tiden nye trends op indenfor kost og sundhed. Det er ikke alle, der holder lige længe, men her er nogle, der står distancen.


Sunde trends du bør prøve!

Alt nyt er spændende, og indenfor kost og sundhed er der hele tiden nye trends, der bliver populære. Men alt, der er ”in”, er ikke nødvendigvis lige effektivt. Vi rådgiver dig om nogle af de trends, som det faktisk kan betale sig at afprøve.


Chiafrø med omega-3

Chiaplanten kommer fra Latinamerika, navnet kan oversættes til olieagtig, noget som kan komme af at chiafrøet indeholder store mængder af både omega-3 og omega-6 fedtsyrer, og desuden proteiner og mineraler.


Du kan knuse chiafrøene eller spise dem hele. Tilsæt gerne lidt til din morgenmadsgrød eller strø dem ud over salaten. Du kan faktisk bytte et helt æg ud med knuste chiafrø, når du bager. Rør 2-3 spiskeskefulde chiafrø ud i 2,5 deciliter vand. Lad blandingen stå i 15 minutter. Dette erstatter et æg i opskriften.


Ifølge EU er den øvre grænse for dagligt indtag af chiafrø 15 gram.


Madvarer og grøntsager direkte til døren

At få mad bragt direkte hjem til døren er en trend, der bliver fortsat mere populær. I flere dele af landet tilbydes abonnementer på kasser med alt fra økologisk mad og raw food, til kasser med frugt og grønt, eller hverdagsmiddage med tilhørende opskrift. Kasserne leveres direkte til døren, eller står til afhentning tæt på din bopæl.


Og ikke nok med at du sparer tid, så får du også en mere varieret kost, ny inspiration og så koster maden endda mindre, hvis du bestiller dagligvarerne direkte til døren.


Vegansk kost

Vegansk kost er ydermere en ting, som bliver mere trendy. Der åbner nye veganske restauranter i storbyerne og der findes også veganske madkasser til at bestille hjem. Nogle vælger at blive veganere af sundhedsmæssige årsager, mens andre gør det af hensyn til miljøet eller dyrevelfærd.


Det er især de yngre, der vælger at hoppe på disse trends, og ifølge den svenske avis Dagens Nyheter, kan man se en forandring i Stockholms restaurationsmiljø, hvor der åbner flere og flere veganske restauranter.


Vegansk kost er baseret på grøntsager, frugt, korn, soyaprodukter, frø, nødder, linser og bønner. Men en vegansk kost kræver, at du er bevidst om, hvad du spiser, og hvilke næringsstoffer, du kan have brug for et tilskud af. Vitamin D og B12, jod, omega-3 og kalcium kan være svært at få nok af i vegansk kost alene.


For mange kan det dog måske være lidt af en omvæltning pludselig kun at spise vegansk, men man kan sagtens starte med bare at spise vegansk nogle dage om ugen. Måske du opdager nogle nye spændende madretter?


Ref. PP-FRI-DNK-0026