Grillen
Sundt og lækkert fra grillen!
Pølser og hamburgere er klassikere på grillen. Men der findes også mange gode alternativer til kødet, som faktisk er sunde for din krop.

Sundt og lækkert fra grillen

Sundt og lækkert fra grillen!


Pølser og hamburgere er klassikere på grillen. Men der findes også mange gode alternativer til kødet, som faktisk er sunde for din krop.


Grillen

Grillsæsonen er her igen. Hvis du tænker på sundheden, er det nok ikke smart at komme fede spareribs og baconpøler på grillen for ofte. Med lad endelig ikke dette stoppe dig fra at fyre op under grillen – der findes nemlig meget andet sundt og lækkert, som du kan grille om sommeren!


Fisk på grillen

Fisk er sundt året rundt. Fisk som blandt andet laks, ørred og makrel er godt for vores krop da de indeholder omega-3 og D-vitaminer.


Der er lavet over 10.000 videnskabelige undersøgelser på effekten fra omega-3. De fleste er positive, og viser en klar sammenhæng mellem indtag af omega-3 og opretholdelsen af et sundt hjerte-, hjerne- og øjne.


En anden vigtig grund til at vi bør spise mere fisk med omega-3 er, at der kan opstå en ubalance, hvis vi får for meget omega-6 i forhold til omega-3. I dagens kost er det nemlig ikke en udfordring at få nok omega-6 fedtsyrer. Snarere tværtimod, da indholdet af omega-6 er steget i mange typer mad, såsom kød, æg og mælkeprodukter.


Der bør være en balance mellem omega-6 og omega-3 indtaget, da omega-6 «konkurrerer» med omega-3 om pladsen i kroppens celler.


I dag er forholdet mellem omega-6 og omega-3 i vores kost mellem 10:1 og 20:1. Det betyder, at vi indtager op til 20 gange mere omega-6 end omega-3. Det anbefalede forhold er 5:1.


Fede fisketyper er rigtigt godt på grillen. Portionsstykker af laks, ørred eller makrel med skindet på, kan lægges direkte på grillen. Alternativt kan du pakke fisken ind i folie sammen med dine yndlings grøntsager. Grillspyd med fiskestykker går også rent ind hos både store og små. Nogle vælger også at købe en grillrist specifikt til grilning af fisk.


Fiskearter med hvidt kød, såsom torsk, hellefisk og blæksprutte er også gode og sunde alternativer, som du kan komme på grillen.


Vitaminrige grøntsager på grill

Grillede grøntsager er rigtigt lækre. Prøv evt. grillspyd med peberfrugt, løg, svampe, squash og små kartofler. Avocado og asparges smager også lækkert, når det er blevet grillet.


Du kan også prøve at blande de grillede grøntsager med couscous i en salat. De smager også rigtigt godt som pizzatopping – tilbered eventuelt en suppe med resterne næste dag.


Sundt tilbehør

Færdiglavet tilbehør til grillmaden som kartoffelsalat og dressinger indeholder ofte meget usundt fedt. Et sundere alternativ er at lave det selv.


En god marinade med for eksempel ingefær og chili eller honning og hvidløg fremhæver den gode smag af fisken. En smagfuld salsa er et andet godt alternativ. Lav en dejlig mangosalsa med koriander, lime og chili til laksen.


En sund hjemmelavet dressing kan du lave af, for eksempel, hytteost eller yoghurt. Bland lidt citron, salt og peber og krydderier i, eller tilsæt krydderurter som passer til det du skal grille.


Hvis du vil lave en sundere kartoffelsalat, kan du for eksempel bruge nye kartofler kogt i havsalt, grillet og vendt i en dressing af olivenolie, purløg eller forårsløg, salt, peber og citron. Tilsæt meget gerne friske krydderurter.


Dessert på grillen

Grillet frugt med vanilje-hytteost er en dejlig dessert. Du kan faktisk putte både ananas, friske jordbær og vandmelon direkte på grillen.


Velbekomme!


Kilder: 3iuka.no, Coop, Nettavisen, ABS Nyheter, frukt.no


  • Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA bidrager til at opretholde hjertets normale funktion. Positiv effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg. EPA og DHA.
  • Omega-3 fedtsyren DHA bidrager til at opretholde hjernens og synets normale funktion. Positiv effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg. DHA.
  • D-vitamin bidrager til et normalt immunforsvar, til opretholdelsen af en normal muskelfunktion og normal knoglestruktur.


Ref. PP-CLV-NOR-0278