frukt och grönt
Vigtigt med frugt og grønt om vinteren
Vinter er forkølelsessæson, og mange af os føler os lidt trætte og energiløse på denne tid af året. Derfor er det ekstra vigtigt at spise meget frugt og grønt! Det giver nemlig din krop bedre forudsætninger for at komme frisk og rask gennem vinteren!

Vigtigt med frugt og grønt om

Viktigt med frukt och grönt på vintern


Vinter er forkølelsessæson, og mange af os føler os lidt trætte og energiløse på denne tid af året. Derfor er det ekstra vigtigt at spise meget frugt og grønt! Det giver nemlig din krop bedre forudsætninger for at komme frisk og rask gennem vinteren!


frugt og grønt

En sund og god kost er vigtig året rundt, men for os nordboere er det specielt vigtigt at være bevidste i den mørke tid, når solen er borte og forkølelsesvirusserne florerer.


Fødevarestyrelsen anbefaler alle at spise «6 om dagen», når det kommer til frugt, bær og grøntsager. Det svarer til 600 g eller ca. 6 håndfulde. Frugt og grøntsager er vigtige i din daglige kost på grund af det høje indhold af vitaminer, mineraler og fibre. Samtidig giver de kun lidt fedt og energi.


Det betyder, at frugt og grøntsager tilfører kroppen mange værdifulde næringsstoffer, som vi har behov for, uden samtidig at tilføre meget energi og fedt, som vi ofte får for meget af i vores kost.


At spise meget frugt og grønt er ingen garanti for, at du holder dig rask i vinter, men de gode næringsstoffer vil være med til at give dit immunforsvar et lille boost.


Mange muligheder


Du kan bruge friske, konserverede, frosne og varmebehandlede grøntsager, frugt og bær. Varier gerne mellem forskellige typer grøntsager, bælgfrugter og frugt.


Nødder, frø, kerner og krydderurter indgår ikke i «6 om dagen». Disse har ofte et højt indhold af vitaminer og mineraler og hører med til en varieret kost.


C-vitamin til immunforsvaret

C-vitamin beskytter vores celler mod angreb fra skadelige stoffer, de såkaldte frie radikaler. Derved hjælper C-vitamin kroppen med at holde sig rask. C-vitaminet bidrager også til at reducere træthed og udmattelse.


Men din krop lagrer ikke C-vitamin og kan heller ikke producere C-vitamin på egen hånd. Vi er derfor afhængige af en jævn tilførsel af vitaminet gennem den mad, vi spiser.


De fleste af os ved, at appelsin indeholder meget C-vitamin. Men vidste du, at den røde peberfrugt indeholder fem gange så meget C-vitamin som en appelsin? Grønkål, broccoli, guava og grøn peberfrugt har også et højt indhold af C-vitaminer.


Ernæringseksperter anbefaler, at en voksen person indtager 65 til 90 milligram C-vitamin om dagen. Det får du for eksempel ved at spise 100 gram broccoli.


A-vitamin

A-vitaminer findes i form af carotenoider i farverige grøntsager og enkelte frugter. Betacaroten er det kraftigste forstadie til A-vitamin i mad. Gulerødder, søde kartofler, broccoli, spinat og papaya er specielt rige på betacaroten.


D-vitaminer må du have fra fisk

D-vitamin er et andet vitamin, som er vigtigt for immunforsvaret, men dette kan du desværre ikke få gennem frugt og grønt. Det er nemlig stærkt sollys, som trigger D-vitaminproduktion i din hud. Men her i nord ser vi kun lidt til solen i vinterhalvåret. Derfor må vi være gode til at få nok D-vitamin gennem andre kilder.


Hovedkilden til D-vitamin i mad er fed fisk som laks, makrel, helleflynder og sild samt lever og æg. Fed fisk er desuden en god kilde til omega-3 fedtsyrer, som er væsentlig for vores hjerne, hjerte og syn året rundt.


C-vitamin:

  • bidrager til immunforsvarets normale funktion
  • bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
  • bidrager til normal kollagendannelse, som har betydning for normal funktion af brusk, skelet, blodkar, hud, tænder og tandkød
  • bidrager til at øge kroppens optag af jern
  • bidrager til at reducere træthed og udmattelse


  • D-vitamin bidrager til at bevare et normalt skelet
  • D-vitamin bidrager til at opretholde normal muskelfunktion
  • Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA bidrager til hjertets normale funktion. Positiv sundhedseffekt opnås ved dagligt indtag af 250 mg EPA og DHA.
  • Omega-3 fedtsyren DHA bidrager til at opretholde hjernens og synets normale funktion. Positiv sundhedseffekt opnås ved dagligt indtag af 250 mg DHA.


Ref. PP-PWP-NOR-0045