Mindre salt – bedre sundhed!
Mindre salt – mere sund!
Skandinaver spiser dobbelt så meget salt som det er anbefalet. Det kom frem i en ny undersøgelse om salt, udført i Norge, Sverige, Danmark og Island af YouGov. Her får du nogle råd som kan hjælpe dig med at skære ned på saltindtaget!

Mindre salt – bedre sundhed

Mindre salt – mere sund!


Skandinaver spiser dobbelt så meget salt som det er anbefalet. Det kom frem i en undersøgelse om salt, udført i Norge, Sverige, Danmark og Island af YouGov. Her får du nogle råd som kan hjælpe dig med at skære ned på saltindtaget!


Mindre salt – bedre sundhed!

Vi ved ikke at vi spiser for meget salt

En tredjedel af os har stor opmærksomhed på vores saltindtag, og ønsker at spise mindre - men lige så mange er ikke særlig opmærksomme på hvor meget salt de spiser.


På spørgsmålet om hvor meget salt man selv tror man spiser, svarer 30 procent at de spiser omtrent så meget salt som det anbefales. Omtrent en fjerdedel tror de spiser lidt mere, og en fjerdedel tror de spiser mindre. I virkeligheden spiser gennemsnitsdanskeren i dag dobbelt så meget salt som anbefalet.


For meget salt indebærer en sundhedsrisiko

Mens 93 procent ved, at det at spise for meget salt kan have en negativ konsekvens for sundheden, er det fire ud af ti der ikke ved at et højt indtag af salt kan føre til højt blodtryk.


– Det er vigtigt at folk er klar over den sundhedsrisiko, et højt saltindtag, medfører. Der er en direkte og doseringsafhængig sammenhæng ved saltindtag og forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte- karsygdomme og er en af de største årsager til reduceret sundhed.


De grupper af madvarer som bidrager med mest salt, er bearbejdede kødprodukter, brød- og kornvarer. Andre kilder til salt er spiselige fedtstoffer, fiskeprodukter, ost og enkelte typer af kødpålæg, samt varer såsom kager, snacks og chokolade. Konserveret mad har en meget højt saltindhold. Blandingskrydderier som f.eks. tacokrydderi kan have op imod 20 procent salt.


Anbefalet indtag

De nordiske lande har i flere årtier samarbejdet om at udarbejde anbefalinger for kosten og for indtag af næringsstoffer. Nordic Nutrition Recommendations (NNR) anbefaler at indtaget af salt (natriumklorid) begrænses til maksimalt 6 gram per dag.


Tallene fra undersøgelsen viser at befolkningen har meget lidt kendskab til den daglige anbefalede mængde salt. Men hvor meget bordsalt svarer 6 gram til? Svaret er at en strøget teskefuld salt svarer til ca. 6 gram.


Tips til at reducere saltindtaget

Her er nogle råd du kan benytte hvis du ønsker at reducere saltindtaget:


  • 1. Lav mad fra bunden af. Det meste af saltet får vi nemlig fra industriproduceret mad.
  • 2. Se efter nøglehulsmærket når du handler. Madvarer som er nøglehulsmærket indeholder gerne mindre salt end andre madvarer af tilsvarende type uden nøglehulsmærket.
  • 3. Smag på maden før du griber efter saltbøssen, både når du laver mad og ved middagsbordet. Tilsæt salt lidt ad gangen. Ofte kan du bruge mindre salt end det der står i opskriften.
  • 4. Brug alternative smagsforstærkere. Ønsker du at sætte mere smag på maden du laver? Brug citron, peber, og forskellige typer eddike i stedet for salt. Maden kan også smagsforstærkes med friske urter, løg, hvidløg, chili og grøntsager med stærk smag.
  • 5. Spis mere grønt! Saltindholdet i færdigretter kan "tyndes ud" ved at tilsætte f.eks. flere grøntsager og kartofler.
  • 6. Vær opmærksom på saltindholdet i produkter såsom bouillon, soja, parmesan og krydderiblandinger.
  • 7. Brug rent vand som tørstslukker. Vand fra vandhanen indeholder ubetydelige mængder salt, mens nogle typer mineralvand kan være tilsat meget salt.
  • 8. Behovet kan reduceres! Brug af salt er ofte en vanesag. Prøv derfor at skære ned på saltet i en periode, så vil du se at behovet for salt i maden bliver mindre.


Kilder:
YouGov
Nordic Nutrition Recommendations 2012



Ref. PP-PWP-NOR-0023