Mere motion i hverdagen
Mere bevægelse i hverdagen
Tredive minutters bevægelse hver dag er det der skal til for at holde kroppen i form. Det er nok at blive blot en lille smule forpustet og få lidt sved på panden, men du kan reducere tiden med mere intensiv aktivitet.

Mere bevægelse i hverdagen

Mere bevægelse i hverdagen


Tredive minutters bevægelse hver dag. Det er hvad der skal til for at holde kroppen i form. Det er nok at blive blot en lille smule forpustet og få lidt sved på panden, men du kan reducere tiden med mere intensiv aktivitet.


Mere motion i hverdagen

Regelmæssig motion og fysisk aktivitet er med til at give overskud og god livskvalitet i hverdagen. Det er desuden vigtigt for en sund krop og virker forebyggende mod sygdom og ubehageligheder.


Mange af os kæmper dog alligevel med at få tid til fysisk aktivitet til daglig. Generelt set er der mange stillesiddende timer på mange arbejdspladser og ikke meget fysisk bevægelse. Faktisk er det kun 3 ud af 10 af os, der lever op til kravene om fysisk aktivitet.


At nå de tredive minutters fysisk aktivitet hver dag, er op til den enkelte. Men sveden behøver ikke at løbe af dig, før at du får en sundhedsmæssig gevinst – det er nok at få pulsen op og blive lettere forpustet. Træner du mere intenst, kan du skære ned på de tredive minutter. Al fysisk aktivitet tæller!


Vanskeligt at komme i gang

For mange er det at få hevet sig op fra sofaen og komme i gang den største udfordring. Derfor er det smart at begynde med korte intervaller af aktivitet. Du vil hurtigt mærke forbedringer, og derfra kan det være nemmere at komme videre.


Du kan for eksempel prøve let aktivitet, mens du ser på TV eller taler i telefonen. En daglig gåtur til eller fra job, til butikkerne eller en gåtur om morgenen eller om aftenen er alle gode vaner. Aktiviteter som at rive blade, skovle sne og huslige pligter tæller naturligvis også med som vigtige sundhedsfremmende aktiviteter.


Det er motiverende nok at minde sig selv om, at stillesiddende arbejde øger risikoen for et dårligt helbred.


Gør noget du kan lide

Måske har du undret dig over, hvordan personer, der træner meget, opretholder deres viljestyrke til at træne. Og forklaringen er ofte ganske simpel.


Mange af dem, som træner regelmæssigt, har som regel det til fælles, at de har fundet aktiviteter, de godt kan lide at udføre. Hvad end du vælger en joggingtur i skoven, danse- eller yogatimer i træningscenteret, svømning, langrend eller en dvd derhjemme med et træningsprogram på, spiller ingen rolle - så længe du finder glæden ved at træne.


Der findes mange forskellige grupper, foreninger og træningscentre, hvor du kan være aktiv sammen med andre, og hvor du kan vælge mellem forskellige aktiviteter, trænings-, gå- og løbeklubber eller måske være så heldig at få et træningstilbud via arbejdspladsen. At være social når du træner, kan bidrage til øget trivsel og øget humør.


Det er også vigtigt at finde et intensivitetsniveau, som passer dig. I så fald er der større chance for, at du vil fortsætte med træningen.


Træningstrends i 2018

Trendeksperterne spår, at endnu flere af os vil benytte teknologiske hjælpemidler som en del af træningen i fremtiden. Det kan for eksempel være applikationer, som hjælper os med at registrere puls og tilbagelagte kilometer eller en elektronisk træningsdagbog.


Mange steder i landet er der i de sidste par år blevet bygget udendørs træningsparker, som har fokus på træning med egen vægt. Dette er også blevet en trend i træningscentrene. Stadig flere styrketræner for at holde sig i form.


Yoga er en anden populær træningsform, mens brugen af personlig træner er eksploderet i de sidste par år.


Men det spiller ingen rolle, om du træner ud fra, hvad der er populært, eller om du finder din egen vej – nøglen er at være aktiv. Og det er aldrig for sent at begynde!


Kilde:
Helsenorge.no/fysisk aktivitet


Ref. PP-CLV-NOR-0273