Hvor meget koffein er der i din kaffekop?
Hvor meget koffein er der i din kaffekop?
Mange af os drikker kaffe som en en opkvikker; enten hjælper det os med en god start på dagen eller med at holde dampen oppe gennem en lang arbejdsdag. Men hvor meget koffein skal du have i koppen for at din kaffe skal have en opkvikkende effekt?

Hvor meget koffein er der i...

Hvor meget koffein er der i din kaffekop?


Mange af os drikker kaffe og opfatter det som en opkvikker; enten hjælper det os med en god start på dagen, eller med at holde energiniveauet oppe gennem hele arbejdsdagen. Men hvor meget koffein skal du have i koppen før din kaffe får en opkvikkende effekt?


Hvor meget koffein er der i din kaffekop?

I februar 2014 publicerede EU´s organ for madsikkerhed (EFSA) en videnskabelig undersøgelse, hvor de hævder at en kop kaffe skal indeholde mindst 75 mg. koffein før man kan hævde, at den har en opkvikkende effekt.


Da de fleste af os ikke lige har adgang til et kemisk laboratorium, og dermed ingen reel mulighed for at måle kaffens nøjagtige indhold af koffein, er det bedre at tage udgangspunkt i, hvordan du brygger kaffen, og hvilken mængde kaffebønner du bruger, for at finde ud af om netop din kaffe indeholder tilstrækkeligt koffein.


Kaffebrænding, fremstilling og kopstørrelse

Du har måske hørt tommelfingerreglen om at en kop kaffe indeholder cirka 100 mg. koffein?


I virkeligheden vil mængden variere fra omkring 40 til 176 mg., alt afhængig af mængden og typen af bønner, der bruges.


Du troede måske at en stærk, brændt kaffesmag betød at kaffen indeholdte meget koffein? Det er faktisk helt modsat – kraftig brænding gør nemlig så bønnerne mister noget af koffeinen.


Måden man tilbereder kaffen på, har også meget at sige for koffeinindholdet. En filterkaffe vil indeholde mindre koffein end en tilsvarende mængde bønner brygget under tryk, som for eksempel når man laver en espresso.

Tro det eller ej, men størrelsen på koppen har ikke så stor effekt på koffeinindholdet. Det viser sig nemlig, at man har en tendens til at vælge størrelse på koppen ud fra styrken på kaffen. Indholdet i en kop kaffe holder sig derfor nogenlunde stabilt, uafhængigt af størrelsen!


Sort kaffe

Lad os sige at du skal lave dig en rygende varm kop sort kaffe. Du bruger standardopskriften på 7 gr. Arabicabønner pr. kop, der indeholder omkring 11 mg. koffein pr. gram bønner. Det vil give dig en kop kaffe med ca. 80 mg. koffein. Så langt, så godt, og ca. indenfor den magiske grænse på 75 gr. koffein!


Americano

Standardstørrelsen på en kop kaffe i store dele af Europa er omkring 120 ml., mens den i USA er tættere på 240 ml. Alligevel indeholder en typisk kop amerikansk kaffe ikke mere end 95 mg. koffein. Måske ikke en smagsmæssigt mesterværk, vil nogen sige, men alligevel indeholder den mere end nok koffein til at have en opkvikkende effekt.


Espresso

Den italienske espresso bliver ofte serveret i en lille kop på omkring 30 ml. og indeholder et sted mellem 40 og 75 mg. koffein. Espresso er altså kaffe som er stærk på smag, men den indeholder ofte for lidt koffein til, at man kan regne med, at den vil have effekt. Måske ikke så sært at mange italienere bestiller en dobbelt?


Latte, Cappuccino, Mocha og andre kaffedrikke med mælk

Da disse kaffedrikke er baseret på espresso, er det enkelt at regne sig frem til koffeinindholdet. En enkel latte vil for eksempel indeholde et sted mellem 40 og 75 mg. koffein, mens en dobbelt vil indeholde mellem 80 og 150 mg.



Kilder:

EFSA; Scientific Opinion on the substantiation of a health claim related to caffeine and increased alertness pursuant to Article 13(5) of Regulation (EC) No 1924/20061.

Focus on food safety; How much coffee in your coffee?



Ref. PP-CLV-NOR-0251